Schack Staffeldt: "Indvielsen"

1. Jeg sad paa Pynten ved Sundets Bred,
   Himlene smilte,
   Og saae med Længsel i Dybet ned,
   Bølgerne hvilte,
   Da hælded' Solen til Havets Bryst
   Og rundtom rødnede Luft og Kyst.
   
2. Og brat fra Skyerne Strengeleeg
   Anelsen vakte,
   I Aftenrøde Musen nedsteeg,
   Harpen mig rakte,
   Og raskt et brændende Kys mig gav,
   Nedsynkende i det luende Hav.
3. Da rundt en anden Natur der blev,
   Vindene talte;
   Fra Skyer, som blege for Maanen hendrev,
   Aanderne kaldte,
   Et Hierte slog varmt og kiærligt i Alt,
   I Alt mig vinked' min egen Gestalt.
4. Dog blev fra nu for Tanke og Trang
   Jorden et Fængsel;
   Vel lindrer ved Anelse, Drøm og Sang
   Hiertet sin Længsel,
   Dog brænder mig Kysset, jeg kiender ei Fred
   Førend jeg drager Himlene ned!

Kilde: Kalliope.org