Skitse til argumentationsanalyse (1. år)

Når man analyserer, så piller man teksten fra hinanden og undersøger stumperne. Du skal plukke sætninger og ord ud fra teksten og skrive lidt om dem. Jo mere detaljeret, jo bedre - her bliver 'flueknepperi' næsten et plusord! :-) Du kan bygge din tekst op ved at følge denne skabelon - men du må meget gerne tage fat i andre ting, du finder relevant. Husk at bruge "citationstegn", når du citerer og sæt det evt. i kursiv. Husk henvisning i parentes - ex:

"Bupl-bavl" (linje 1).
Her bruger afsenderen ordet 'bavl' om .....

Indledning og præsentation

Start med at præsentere teksten. Skriv hvilken genre (brugsanvisning, bageopskrift, kronik, læserbrev, osv....) det er, hvem afsender og modtager er, hvor og hvornår teksten har været offentliggjort. Hvad vil afsender opnå med teksten ? Hvad er hans motiver? Hvad er der på spil?

Hovedpåstand og belæg

Find tekstens hovedpåstand, belæg og evt. underliggende belæg.

Autoritetsargumenter

• har afsender selv autoritet (viden om emnet kan komme via uddannelse, alder, erhverv)
• henviser afsender til nogen horisontale eller vertikale autoriteter?
• bruger afsenderen kvantitative argumenter? (Langt de fleste mener... ) De fleste kan jo tage fejl - man har i hvert fald lov til at være uenig.

Ordvalgsargumentation

Bruger afsender nogle 'plus-' og 'minusord', som farver nogle ting i teksten? (denotation og konnotation) Ex: 'Havelåge' i stedet for 'cykel'. Undersøg de centrale ords konnotationer - skriv dem ned i din analyse. Tag ordet i munden, smask lidt på det, spyt det ud og læg mærke til eftersmagen... (hov, dér var en vinmetafor!) Du må gerne skrive flere konnotationer op. Her giver det point at være detaljeret og grundig. 'Havelåge' er en flad, tung og klodset ting, der måske knirker lidt. Det er ikke ligefrem en topmoderne mountainbike han har kørt på derude i Skodborg. Hvilke konnotationer passer i sammenhængen, og hvilke kan virke uheldigt?

Metaforer

Bruger afsender nogle billeder, som presser en bestemt vinkel ned over tingene? Hvis jeg omtaler HH12 som 'én stor familie', så kan det give nogle forventninger om, at man skal hjælpe hinanden i stedet for at konkurrere.

Diverse

• selvsikkerhedskneb: afsender kan bruge udtryk som 'faktisk' og 'helt sikkert' for at virke mere overbevisende.
• generaliseringer: Alle danskere ved, at...

Konklusion: Samlet vurdering af argumentationen

Her samler du op på, hvad du har fundet ud af og vurderer, om afsenderen er saglig og velargumenteret eller usaglig og postulerende (eller evt. en mellemting....)

Sagprosaanalyse - 2. + 3. år

Det er strengt forbudt at referere teksten i lange stræk (ej analyse) Det er mindst ligeså strengt forbudt at skrive sin egen mening og diskutere med teksten - medmindre man bliver bedt om det, som fx i en aviskommentar. I analysen er det ligegyldigt om du er enig eller uenig med afsender.

Præsentér teksten: navn, medie, årstal, mv. Husk man er aldrig på fornavn i offentlig debat, brug efternavn eller evt. initialer: "Frank Jensen (FJ) siger..... FJ skriver herefter at...."

1. Afsender: Afsenders baggrund, holdning og hensigt er selvfølgelig bestemmende for, hvordan meddelelsen udformes.
2. Modtager: Afsender indretter sin meddelelse efter modtagerens baggrund, holdning og interesse.
3. Hovedbudskab: Sammenfat tekstens hovedbudskab - ikke mere end 5-6 linjer.

Karakterisér sprog/stil:

Undersøg om teksten er præget af:

• lange/korte sætninger, mange indskud? (ikke nødvendigvis særlig interessant - så drop det)
• højtidelig sprogbrug eller lav stil
• brug af passiver: "Der må skæres ned på SU'en", i stedet for "V vil skære ned på...". Bruges ofte af politikere til at skjule ubehagelige beslutninger.
• ord, som indirekte udtrykker en holdning (emotiver, værdiladede udtryk, eller +/- ord) "indvandrer", "nydansker", ...
• ord, som afslører et bestemt perspektiv hos afsender: "familieplanlægning", "befolkningskontrol"
• metaforer og sammenligninger: Hiv dem frem, citér dem, diskutér dem! (Det er analyse!) "Han udnytter et skattehul" "...som ravne kom de flyvende i natten"
• "døde" metaforer.
• sarkasme: spydige, spottende bemærkninger. "Det er rørende at den tidligere regering interesserer sig for denne sag. - ikke ironisk, da afsender jo ikke mener det modsatte.
• ironi: afsenderen siger det modsatte af, hvad han mener: "Det har du kraftstejlemig gjort godt!"
• underdrivelser, overdrivelser, gentagelser, personifikationer, besjælinger.

Argumentationsanalyse

Igen: Det er strengt forbudt at referere, hvad der siges - men man må meget gerne citere eksempler på forskellige argumentationskneb - og forklare, hvordan de virker.

Skjulte præmisser

Undersøg, om der er skjulte præmisser i teksten, dvs. ting som bare tages for givet. Lægen Maurice King tog for givet, at fødevareproduktionen i Afrika ikke vil stige. Eller det kan fungere som en skjult præmis, at kvinder ikke kan køre bil.

Belæg

Er der belæg for det synspunkt, afsender forsøger at overbevise om?

Argumentationskneb

('Argumentationskneb' er værdiladet - et 'kneb' lyder som noget snyd. Men vi gør det alle sammen, bevidst eller ubevidst. Afsender kan altså ikke betegnes som uærlig, selvom der bruges flere af disse kneb.)

Ikke alle bruger disse betegnelser, så du må gerne forklare, hvad du mener med fx. 'hensigtskneb'.

• Autoritetskneb: At henvise til autoritet/ekspert
• Idolkneb: Casper C. mener det samme
• Selvsikkerhedskneb: Det siger sig selv, at....
• Udbredelseskneb: Alle ved jo, at ...
• Generalisering: min kone kan ikke køre, alle koner (kvinder) kan ikke køre
• Påfuglekneb = 'At tale udenom', simpelthen. ('påfuglekneb' er i sig selv en metafor: At sprede fjerene for at distrahere modstanderen ved at tale om noget andet):
• Hensigtskneb: Modstanderen tillægges skumle motiver, vedkommende ikke nødvendigvis har.

Opsamling

Lav en konklusion på analysen, hvor du samler op på alle dine observationer. Er det en god/dårlig argumentation, er sproget spændende og billedrigt o.lign. Får afsenderen sit budskab igennem til modtageren?