Adjunktens forum
after dark





Adjunkten.dk | Profil | Registrér | Aktive emner | Medlemmer | Søg | OSS
Brugernavn:
Adgangskode:
  Vælg sprog
  
Husk mig
Glemt adgangskode?

 Alle fora
 Dansk
 Anmeldelser af nye værker
 Boganmeldelse af Kvinden i buret
 Nyt emne  Besvar emne
 Printervenlig
Forfatter Tidligere emne Emne Næste emne  

Birgitte Louise
Nyt medlem

1 indlæg

Sendt - 14 apr 2010 :  19:14:51  Vis profil  Besvar med citat
”Hun krattede fingerspidserne til blods på de glatte vægge og bankede knytnæverne mod de tykke ruder, til hun ikke længere kunne mærke sine hænder. Mindst ti gange havde hun famlet sig frem til ståldøren og sat neglene i sprækken og flået i den, men døren var urokkelig og kanten skarp.
Til sidst, da kødet slap neglene, faldt hun tilbage på det iskolde gulv, tungt åndende. Et øjeblik stirrede hun ud i det buldrende mørke med opspilede øjne og hamrende hjerte, og så skreg hun. Skreg, til det ringede for ørerne og stemmen svigtede.”


Sådan indledes bestselleren Kvinden i buret fra 2007, som er en krimithriller, skrevet af den danske forfatter Jussi Adler-Olsen.

Bogen handler om Carl Mørck, som er vicekriminalkommissær og leder af den nyoprettede ”Afdeling Q”, der kun har to ansatte, Carl Mørck selv og hans assistent Assad. Carl Mørck skal undersøge gamle henlagte sager, og hans første sag bliver mystikken omkring den forsvundne, smukke og populære politikker Merete Lynggaard. Alle tror, at Merete døde i 2002 efter en drukneulykke, hvor liget blot aldrig blev fundet. Hurtigt går det dog op for læseren, at Merete Lynggaard blev kidnappet og indespærret i et trykkammer, som viser sig at skulle blive Meretes værste mareridt. Skiftevis følger man Carl Mørcks efterforskning og personlige prøvelser, som præges af at han for nylig var med i et skudopgør, hvor en kær kollega mistede livet og en anden blev lam for livet, og Meretes grufulde skæbne. Som siderne vendes haler historien om Merete Lynggaards forsvinden og hendes liv i buret lige så stille ind på nutiden, samtidig med at det begynder at gå op for Carl, at Merete ikke forsvandt ved et uheld, men at der ligger en forbrydelse bag.

Kvinden i buret er en spændingsmættet krimi, som byder på alt fra grufulde beskrivelser af, hvordan et menneske, der er indespærret i et lille rum, bliver udsat for fysisk og psykisk terror, til hvordan en mand kæmper med sin indre sorg over at have mistet en kær kollega og sit gode omdømme. Måden hvorpå de to historier indhenter hinanden og griber hinanden i halen er fængslende, og man vender spændt og sultent siderne for at finde ud af, om de to fortællinger vil mødes, eller om de blot vil løbe forbi hinanden, hvorved forbrydelsen på Merete Lynggaard aldrig nogensinde vil blive opklaret.

En plads på krimimarkedet
Danmark har i lang tid manglet en krimiforfatter, som, på næsten samme niveau som Stieg Larsson, kan præstere at skrive en roman, der får nakkehårene til at rejse sig. Jussi Adler-Olsen skriver fantastisk levende og får fordommene omkring de klichéprægede, danske krimiforfattere til at forsvinde. Med denne nye serie om Afdeling Q og lederen Carl Mørck, som indtil nu er en serie af 3 bøger, hvoraf Kvinden i buret er den første, har Jussi Adler-Olsen taget Danmark med storm, da han viser, at også danskere kan skrive krimier, der formår at hamle op med de andre bøger på det store marked, der i dag er kommet indenfor krimigenren.

Et plot, der halter?
Når det efterhånden, som Carl Mørcks efterforskning skrider frem, går op for en, hvorfor Merete Lynggaard er blevet kidnappet og anbragt i en trykkammer, kunne man umiddelbart godt synes at plottet bliver en smule søgt. Ofte er dette et problem for mange krimier, hvilket også gør, at en bog efter afsløringen af plottet, mister en del af den spænding og troværdighed, den har opbygget igennem flere hundrede sider. Dette sker dog ikke for Kvinden i buret, selvom plottet umiddelbart kan synes en smule langt ude. Her er det, blandt meget andet, de fantastiske personbeskrivelser, som gør krimien så god. Man får lige fra start af, en følelse af, at man kender de forskellige personer rigtig godt, hvorved man får skabt sympati for dem og føler den vrede og især smerte, som de oplever. Beskrivelsen af Carl Mørck, som den stædige og lidt rå politimand, som samtidig, ovenpå en skudepisode, fremstår som en nedbrudt, såret mand, gør, at man kan sætte sig ind i historien og det, der foregår. Man bliver på grund af, at man føler at man kender personerne så godt, grebet af at følge deres udvikling og deres kamp for overlevelse, oprejsning og lindring.

Fængslende fra start til slut
Udover de troværdige personbeskrivelser, benytter Jussi Adler også en fængslende måde at skrive hans historie på. Måden hvorpå han præsterer at veksle imellem nutiden med Carls efterforskning og det forfærdelige liv, Merete har i trykkammeret, hvor hun bliver udsat for noget, som er fuldstændig umenneskeligt, er fænomenalt! Hvor nutiden indimellem næsten står stille sammen med efterforskningen, går beskrivelsen af Meretes mareridt hurtigere og hurtigere for til sidste at indhente nutiden, så fortællingerne bliver sideløbende.
Man får på denne måde et kendskab til årsagen for Meretes lidelser, inden den åbenbares for Carl Mørck, men efterhånden som de to historier foregår på omtrent samme tid og det går op for en, hvordan den makabre historie om Merete vil ende, hvis ikke Carl Mørck og hans assistent Assad snart får betydningsfulde spor, de kan gå efter, begynder ens hjerte at pumpe hurtigere, og man kan tydeligt mærke, hvordan krimien fanger en.

Mærker smerten på egen krop
Med de uhyggelige beskrivelser, bogen rummer, formår Jussi Adler at få læseren til at krympe sig i stolen, da man netop kan mærke smerten, både den fysiske og den psykiske. Netop hans beskrivelser af, hvad Merete oplever, når bortføreren sætter trykket op i det trykkammer, hun befinder sig i, får en til at kunne mærke det på egen krop. Men det er som sagt ikke kun den fysiske smerte, man kan mærke. Jussi Adlers krimi lægger nemlig også stor vægt på det psykologiske, hvilket man tydeligt kan mærke, når man følger Meretes tanker og reaktioner, når hun finder ud af hvem, der har bortført hende og hvorfor.

En krimi, der vil blive elsket af alle
Folk, der kan lide spændende krimier, som fanger en fra første side og rummer beskrivelser af forbrydelser, der kan få selv den mest hardcore krimielskers nakkehår til at rejse sig, er den danske forfatter Jussi Adler-Olsen absolut en hvis bøger, man skal læse.

Der findes utrolig mange gode krimiforfattere, og ofte har man tilbøjelighed til at foretrække at læse bøger af amerikanske eller svenske forfattere. Min anbefaling er dog, at man med det samme skal anskaffe sig Jussi Adler-Olsens fremragende bog Kvinden i buret, som er så utrolig velskrevet og fængslende, at man slet ikke kan lægge den fra sig, når først man er begyndt.

Personligt færdiggjorde jeg bogen på få dage, hvorefter jeg i vild panik hastede ud for at købe mig den næste bog i serien: Fasandræberne. Min anbefaling derfor, at man straks bør anskaffe sig Kvinden i buret, da denne er en fantastisk krimi, med alt hvad en krimi skal indeholde, og som så oven i købet er skrevet af en dansk forfatter!





Og til læseren, som uden tvivl kommer til at elske Jussi Adlers serie om Afdeling Q, skal det siges, at filmselskabet Zentropa har fået rettighederne til at lave en tv-miniserie om Afdeling Q. Efter sigende skulle der allerede være sat gang i optagelserne af den første bog, Kvinden i buret.

Vil du læse prologen til Kvinden i buret er her et link:
http://www.jussiadlerolsen.dk/files/pdf/Kvinden_i_buret.pdf

Forfatterens hjemmeside:
www.jussiadlerolsen.dk

Jørgensen
Rookie

8 indlæg

Sendt - 19 apr 2010 :  13:28:35  Vis profil  Klik for at se Jørgensen's MSN adresse  Besvar med citat
Hej Birgitte-pigen!

Jeg er ikke ligefrem den store jubelfan af at læse bøger, men hvem vil ikke opleve den spænding og de følelser, som du får frem i din anmeldelse? For det første er din indledning selvfølgelig på sin plads - uddraget er et glimrende eksempel på en meget velskreven scene, som uden tvivl forplanter sig i bevidstheden under læsning.

Jeg kan godt lide din beskrivelse af historiernes forløb. Du omtaler, hvordan de indhenter hinanden, og hvordan man bliver opslugt af historiens udvikling, men helt uden at afsløre vigtige elementer af plottet - lækkert! Så sidder man jo allerede og venter på at finde ud af, hvad det er, som du siger går op for én under læsningen.

Fint du nævner, at det ikke bare er en fremragende krimi, men rent faktisk en fremragende dansk krimi, som der, som du siger, ikke har været mange af.

Desuden virker oplevelsen af bogen meget troværdig, når du beskriver dine erfaringer med den så personligt, som du gør. Man kan lige forestille sig dig selv krybe sammen i stolen og "mærke smerterne på din egen krop". Du virker yderst begejstret for bogen, og du insisterer på, at man bør købe den.
Min pointe er: din begejstring smitter :)!

Mathias Jørgensen
Gå til toppen af siden
  Tidligere emne Emne Næste emne  
 Nyt emne  Besvar emne
 Printervenlig
Genvej:
Adjunktens forum © Adjunkten 2008 Gå til toppen af siden
 Image Forums 2001 Snitz Forums 2000
© ? | xhtml | css | Adjunkten | Følg mig pÃ¥ Twitter | Min Google+ profil | Del | Til toppen