Danmarks Riges Grundlov

Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849

i uddrag udvalgt af LHE

• § 1. Regeringsformen er indskrænket-monarkisk. Kongemagten er arvelig.
• § 2. Den lovgivende Magt er hos Kongen og Rigsdagen i Forening. Den udøvende Magt er hos Kongen. Den dømmende Magt er hos Domstolene.
• § 3. Den evangelisk-lutherske Kirke er den danske Folkekirke og understøttes som saadan af Staten.
• § 12. Rigsforstanderen aflægger den for Kongen foreskrevne Eed og udøver, saalænge Rigsforstanderskabet varer, i Kongens Navn alle dennes Rettigheder; dog kan han ikke foreslaae Forandring af Arvefølgen.
• § 18. Kongen er ansvarsfri; hans Person er hellig og ukrænkelig. Ministrene ere ansvarlige for Regieringens førelse.
• § 19. Kongen udnævner og afskediger sine Ministre. Kongens Underskrift under de Lovgivningen og Regieringen vedkommende Beslutninger giver disse Gyldighed…Den Minister, som har underskrevet, er ansvarlig for Beslutningen.
• § 34. Rigsdagen består af Folkethinget og Landsthinget.
• § 36. Valgbar til Folkethinget er…enhver uberygtet Mand, som har Indfødsret, naar han har fyldt sit 25de Aar.
• § 40. Valgbar til Landsthinget er enhver uberygtet Mand, som har Indsfødsret…og i det sidste Aar enten har svaret i directe Skat til Staten eller Communen 200 Rbd., eller godtgør at have havt en reen aarlig Indtægt af 1200 Rbd…
• § 47. Rigsdagen er ukrænkelig. Hvo der antaster dens Sikkerhed og Frihed, hvor der udsteder eller adlyder nogen dertil sigtende Befaling, giør sig skyldig i Høiforræderi.
• § 60. Rigsdagsmændene ere ene Bundne ved deres Overbeviisning og ikke ved nogen Forskrift af deres Vælgere.
• § 81. Borgerne have Ret til at forene sig i Samfund for at dyrke Gud paa den Maade, der stemmer med deres Overbeviisning, dog at Intet læres eller foretages som strider mod Sædeligheden eller den offentlige Orden.
• § 83. De fra Folkekirken afvigende Troessamfunds Forhold ordnes nærmere ved Lov.
• § 84. Ingen kan paa Grund af sin Troesbekiendelse berøves Adgang til den fulde Nydelse af borgerlige og politiske Rettigheder, eller unddrage sig Opfyldelsen af nogen almindelig Borgerpligt.
• § 85. Enhver, der anholdes, skal inden 24 timer stilles for en Dommer...
• § 86. Boligen er ukrænkelig. Huusundersøgelse, Beslaglæggelse og Undersøgelse af Breve og andre Papirer maa ... alene skee efter en Retskiendelse.
• § 88. Alle Indskrænkninger i den frie og lige Adgang til Erhverv, som ikke ere begrundede i det almene Vel, skulle hæves ved Lov.
• § 89. Den som ikke selv kan ernære sig eller Sine, og hvis Forsørgelse ikke paaligger nogen Anden, er berettiget til at erholde Hielp af det Offentlige, dog mod at underkaste sig de Forpligtelser, som Lovene herom paabyde.
• § 90. De Børn, hvis Forældre ikke have Evne til at sørge for deres Oplærelse, ville erholde fri Undervisning i Almueskolen.
• § 91. Enhver er berettiget til ved Trykken at offentliggøre sine tanker, dog under Ansvar for Domstolene. Censur og andre forebyggende Forholdsregler kunne ingensinde paany indføres.
• § 92. Borgerne have ret til uden foregaaende Tilladelse at indgaae Foreninger...
• § 93. Borgerne have Ret til at samles ubevæbnede...
• § 94. Ved Opløb maa den væbnede Magt, naar den ikke angribes, kun indskride, efterat Mængden 3 Gange i Kongens og Lovens Navn forgieves er opfordret til at adskilles.
• § 95. Enhver vaabenfør Mand er forpligtet til med sin Person at bidrage til Fædrelandets Forsvar, efter de nærmere Bestemmelser, som Loven foreskriver.
• § 97. Enhver i Lovgivningen til Adel, Titel og Rang knyttet forret er afskaffet.

Arbejdsspørgsmål til grundloven af 1849

1. Gør rede for magtdelingen i dansk demokrati. Hvor har forfatterne hentet inspiration fra?
2. Hvem kan vælges ind i hhv. Landstinget/Folketinget?
3. § 80 - 93 angiver de såkaldte frihedsrettigheder. Skriv dem op med jeres egne ord. Hvilke af dem gælder stadig i dag?
4. Hvilke samfundsgrupper fik gavn af grundloven? Hvem kunne tænkes at være imod en grundlov? Hvorfor?

Grundlovsrevision den 5. juni 1953 (gældende)

• § 20. Beføjelser, som efter denne grundlov tilkommer rigets myndigheder, kan ved lov i nærmere bestemt omfang overlades til mellemfolkelige myndigheder...
  Stk.2. Til vedtagelse af lovforslag herom kræves et flertal på 5/6 af folketingets medlemmer. Opnås et sådant flertal ikke, men dog det til vedtagelse af almindelige lovforslag nødvendige flertal... forelægges det ...til...folkeafstemning.
• § 88. Vedtager folketinget et forslag til en ny grundlovsbestemmelse, og regeringen vil fremme sagen, udskrives nyvalg til folketinget. Vedtages forslaget i uændret skikkelse af det efter valget følgende folketing, bliver det inden et halvt år efter den endelige vedtagelse at forelægge folketingsvælgerne til godkendelse eller forkastelse ved direkte afstemning...Har et flertal af de i afstemningen deltagende og mindst 40% af samtlige stemmeberettigede afgivet deres stemme for folketingets beslutning, og stadfæstes denne af kongen, er den grundlov.

Arbejdsspørgsmål til grundlovsrevision 1953

1. I 1953 reviderede man grundloven. Her kom bl.a. § 20 til. Hvad tror I den var møntet på? Prøv om I kan lokalisere en særlig problematisk formulering i den paragraf…
2. Hvordan ændrer man grundloven? Er det nemt eller svært? Hvorfor?
Diskussion om vores demokrati: Der vælges en ordstyrer i gruppen, der suverænt bestemmer hvem der skal have ordet. Medlemmerne i gruppen markerer til ordstyreren, når man vil sige noget! Der vælges en referent, der noterer de forskellige synspunkter ned.( Begge deltager selvfølgelig i diskussionen) " Hvilke ting er gode, hvilke knap så gode, hvad virker, hvad virker ikke? Er det danske demokrati velfungerende eller er der problemer? Giv eksempler. " Inddrag f.eks. partiernes problemer med at få medlemmer, protesten d. 18. maj 1993 på Nørrebro, EU, Jacob Haugaards indvælgelse i folketinget i 1994.