Kampen fortsætter
Trods de fine ord og gode intentioner i den amerikanske uafhængighedserklæring og menneskerettighedserklæringen fra 1789 så var der masser af forskelsbehandling og undertrykkelse i både U.S.A. og i de europæiske lande i de følgende år - tænk bare på slaverne, kvinderne og de fattige.
I 1900-tallet døde tusindvis af mennesker på slagmarkerne under 1. og 2. verdenskrig, men Hitlers systematiske udryddelse af jøderne ("Holocaust") var nok det chok, som fik verdens ledere til at tage menneskerettighedstanken op igen.
FN
Efter 2. verdenskrig stiftede 58 af verdens lande 'FN' de forenede nationer, med det formål at løse konflikter mellem staterne på fredelig vis. I dag er der 191 medlemsstater. I FN vedtog man verdenserklæringen om menneskerettigheder. Følg linket og læs erklæringen. Er der nogle ting i erklæringen, som overrasker? Erklæringen havde ingen juridisk kraft - det var og er en hensigtserklæring, en moralsk rettesnor for medlemmerne i FN.
Siden har FN vedtaget en lang række konventioner, som de enkelte lande kunne vælge at tilslutte sig. De vigtigste er:
- 1950 Den europæiske menneskerettighedskonvention
- 1965 Den internationale konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination (Konventionen mod racediskriminination)
- 1966 Den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder
- 1966 Den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder
- 1969 Den amerikanske menneskerettighedskonvention
- 1979 Konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (Kvindekonventionen)
- 1981 Det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder
- 1984 Konventionen om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (Konventionen mod tortur)
- 1986 Deklarationen om retten til udvikling
- 1989 Konventionen om barnets rettigheder (Børnekonventionen)
Europarådet
De europæiske lande ønskede at gå videre. I Europa stiftedes - også under indtryk af 2. verdenskrig - desuden Europarådet af 13 europæiske lande. Mange ønskede med Europarådet at skabe "Europas forenede stater" for at undgå krig igen, men man kunne ikke blive enige om det. I stedet kunne man enes om at vedtage den europæiske menneskerettighedskonvention. Denne konvention forpligter medlemslandene juridisk.
I 1992 fik konventionen juridisk kraft i Danmark - man kan lægge sag an ved menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg mod den danske stat.
Menneskerettighedskonventionen indarbejdes i dag i danske love, fx på udlændingeområdet. Kritikere hævder at Danmarks regler er i konflikt med menneskerettighedskonventionen.
I både FN og Europarådet har medlemsstaterne vedtaget at give borgerne nogle rettigheder, som de kan bruge mod staterne selv.
Alligevel er der store forskelle på levevilkår og rettigheder i verden. Det er nemlig vanskeligt at forhindre en stat i at krænke sine egne borgeres menneskerettigheder. Både FN og Europarådet respekterer nemlig som udgangspunkt staters suverænitet, og derfor er det vanskeligt at gribe ind overfor overtrædelser.