Jødernes ældste historie
Gamle testamente som kilde
Vores kilde til viden om jødernes ældste historie er primært Bibelen, nærmere betegnet Det gamle Testamente (GT). Her skal man selvfølgelig være kritisk, for det første fordi GT er nedskrevet mange hundrede år efter de begivenheder, den skildrer, og for det andet fordi den anses for at være hellig. Dog har arkæologiske udgravninger bekræftet mange af Bibelens historier - men de kan altså ikke endeligt verificeres. Alligevel bør man kende lidt til bibelens fortællinger, da de jo spiller en uhyre central rolle for troende jøder og kristne.
Jøder og arabere er broderfolk
Både jøder og arabere nedstammer fra beduinhøvdingen Abraham, der levede 2000 fvt. omkring det nuværende Israel og Ægypten. Abraham fik sønnen Isak med Sara og sønnen Ismail med Hagar. Isak blev stamfader til jøderne og Ismael til araberne - men Isak og Ismael var altså halvbrødre, både ifølge jøders og muslimers hellige skrifter.
Moses (ca. 1200 fvt.)
Jøderne var et nomadefolk, men fandt dog land/plads i Kanaan (ca. nuv. Israel). Ca. 1600 fvt. blev de tvunget til slaveri i Egypten
Moses
- førte jøderne tilbage til Israel med Guds hjælp! (Delingen af det Røde Hav) (Folkevandringen fra Egypten til Israel tog 40 år! Exodus)
- bragte 12 israelske stammer sammen til ét jødisk folk
- forenet i troen på én Gud, Jahve. (Dog fandtes andre guder for andre??) 'Monolatri'
- fik overrakt de ti bud af Gud på Sinaibjerget: Jahve lover israelerne beskyttelse og tilbagevenden til Israel, hvis de overholder de 10 bud.
Kongetiden (guldalderen)
- ca. 1100: Over en periode vandrer israelerne til Israel.
- ca. 1000: Storhedstid under kong David. Bygger borg på Zionbjerget i Jerusalem. Nutidens hellige 'grædemur' er en rest af denne borg. Den politiske 'Zionisme' refererer altså til dette bjerg i Jerusalem.
- 721-587: Assyrerne og babylonerne erobrer Israel. Jøderne deporteres til babylon
Eksilet i Babylon: Jødedommen udvikles som religion
Da jøderne igen bliver smidt ud af Israel, bruger de tiden til at sammenbrygge en ideologi: David, Zion, templet, pagten med Jahve videreudvikling af religion de mosaiske love. Jøderne bliver en menighed, hvor religionen holder sammen på stammen
538: Perserkongen Kyros lader 50.000 jøder vende tilbage til Israel
Diasporaen ('spredningen', 'eksilet') - fra 135-1948 (!)
- 63: Romerne erobrer Jerusalem , jøderne gør oprør
- 70 Titus straffer oprøret: Jerusalems ødelæggelse! (Heraf udtrykket!)
- 135 Kejser Hadrian udsteder forbud mod jøder i Palæstina - DIASPORAEN - landflygtighed indtil 1948!
Livet i eksil
Eksiljøderne bosætter sig overalt i Europa, hvor de mange steder blev forfulgt af kristne. Der var tilsyneladende færrest problemer i de arabiske lande!
Eksiljødernes holdning til de nye lande under diasporaen:
- liberal: tilpasser sig, slækker på mosaiske lovregler. assimilering
- ortodoks: holder fast ved jødisk særpræg lever efter de religiøse anvisninger i Tora'en (jødisk normsamling)
Man kan undre sig over, at den jødiske kultur overlevede i de nye lande. Ville danskere fortsat kalde og føle sig som danskere efter at have levet spredt verden over i næsten 2000 år? Det som har holdt den jødiske identitet i live er den jødisk religion/kultur: Toraen og de mosaiske love. I synagoger verden over kunne jøder samles og fortælle historien om eksilet i Babylon og storhedstiden under kong David. Mange har fastholdt ønsket om at vende tilbage til Jerusalem i deres bønner.
En af de vigtigste leveregler i Toraen er, at jøder ikke må gifte sig med ikke-jøder.
Hovedpointer:
- Jøderne mener selv, de er Guds udvalgte folk (Røde Hav, de ti bud). Det giver dem ret til Palæstina.
- Jøderne er et folk, med en utrolig sammenhængskraft. Jødisk kultur/religion overlever næsten 2000 års diaspora.
- Araberne var det folk, der forfulgte jøder mindst før Staten Israel blev oprettet!